sHold en 50’er-fest

Published / by admin

Temafester er blevet meget populære både blandt børn og voksne. Hos de voksne er det altid et sikkert kort at spille, hvis du vælger en temafest, der er bygget op over et bestemt årti. Det årti skal gerne være et fra det forrige århundrede, sådan at det bliver en periode, der ligger lidt længe tilbage i tiden.

Uanset hvilket årti du vælger, så kan du være sikker på, at succesen er i hus, hvis du går all in på det pågældende årti. 50’erne som temafest kan blive så gennemført , at det kommer til at blive et ordentligt brag af en fest med dresscode, musik, filmklip, oppyntning, borddækning og så videre.

Gå all in på temaet

Hvis dit valg er faldet på, at 50’erne skal være festens tema, så er det bare at give den gas i forhold til at skabe den gennemførte temafest. Det vil sige, at dit hjem eller festlokalet skal udsmykkes, så gæsterne føler sig hensat til den tid.

Det kan for eksempel være noget med små sodavand med sugerør i, nogle store plakater af Elvis og andre rock,n roll idoler, nogle lækre pin ups og nogle fede amerikanerbiler i muntre farver. En ægte jukebox ville være helt på toppen at stille ind et centralt sted i lokalet. Og naturligvis skal der udelukkende spilles hits fra 50’erne.

Hvis nogen blandt gæsterne kan danse jitterbug, kan de instruere resten af selskabet, hvis ikke kan du hyre en instruktør til det eller lade youtube klare undervisningen. Det bliver så sjovt.

Dresscode

Der må ubetinget være en dresscode, når det er en temafest, der står for døren. Alle gæster og eventuelle hjælpere må være iført autentisk 50’er outfit. Lige fra frisuren, make uppen over tøjet og til skoene.

Det forventes af alle deltagere, at de har lagt sig i selen for at matche temaet så godt som muligt. For at finde det rette outfit er det nok nødvendigt at tage omkring en genbrugsbutik – eller du må være kreativ og skabe dresset selv, så du falder perfekt ind i selskabet.

Borddækningen og diverse

Da det er vigtigt for det gennemførte udtryk, at temaet bliver fulgt helt ned i detaljen, så må borddækningen selvfølgelig heller ikke være overladt til tilfældighederne. Her er det, at Dreamshop.dk kommer ind i billedet. Det er nemlig der, du blandt andet kan finde det helt rigtige ting til diverse borddækninger, der passer til de respektive temafester.

I forhold til en 50’er temafest, så kan du for eksempel finde servietter, popcornbægre, papkrus, paptallerkner og flag, hvor der står Rock’n Roll på med nogle tidstypiske motiver og bogstaver.

Det er jo som bekendt i detaljen, at helheden ligger. Derfor vil de mange bække små i sin helhed gøre den store 50’er temafest-å.

Indlæg relevante aktiviteter

I løbet af sådan en fest er det altid festligt, hvis der er nogle aktiviteter, som deltagerne skal tage del i. Det er bestemt med til at skrue stemningen i vejret, og gæsterne bliver rystet sammen, når du bliver presset lidt til at gøre nogle ting sammen.

Ved en 50’erne temafest kunne sådanne aktiviteter for eksempel være:

  • Karaoke fra tidens sangskat
  • En musikquiz
  • En historisk quiz
  • En jitterbug-konkurrence
  • Kåringer af for eksempel: det højeste hår, den sejeste anderumpe-frisure, det mest gennemførte kostume og så videre
  • Mal i grupper et stort 50’er maleri
  • Fællessang af 50’er hits

Find selv på andre underholdende indslag til festen, som dermed bliver lige en tak sjovere og mere mindeværdig. En gennemført årti-temafest kan sagtens gå hen at blive årets fest. Det er de sjove ting i livet, der er med til at skabe vores minder. Somme tider godt støttet af skønne fotografier.